26-01-2021 14:14:00 - Niels H. Frank, FO & Koordinator
Dansk Nijmegen Kontingent får for tiden henvendelser fra længselsfulde, potentielle marchgængere.
Det glæder os at interessen og spørgelysten ikke fejler noget. Men vi må desværre endnu engang fastslå, at vi ikke kan besvare jeres spørgsmål fyldestgørende.
Årsagen er ganske simpel:
Vi ved stadig ikke om marchen kan eller må gennemføres i 2021. Derfor ved vi for indeværende heller ikke, hvornår der måtte blive åbnet for tilmeldinger og under hvilke vilkår marchen måtte skulle afvikles.
Vi forventer ikke afgørende nyt fra Holland før ultimo februar/primo marts 2021.