Dansk Nijmegen Kontingent

Nijmegenmarchen

16.-19. juli 2024

Tilbage til alle nyheder

Øget samarbejde på Rast

21-07-2015 00:00:00 - Rune Kronenberg

Ved årets Nijmegenmarch er der et tættere samarbejde ved rast end tidligere år. For som noget nyt, så mødtes de norske og danske rasthold allerede i Søgaard, hvor de i fællesskab fik pakket og klargjort materialet, som skal bruges under de fire dages Nijmegenmarch.

Båndene blev allerede i Søgaard så stærke mellem de to nationers rastpersonel, at de norske hjælpere valgte at køre ned til Nijmegen sammen med de rast-hold, som de var tilknyttede.

Dermed er det første år, at de norske hjælpere er blevet fuldt integrerede på rast-holdene. Nordmændene har også valgt at blive ude sammen med danskerne alle fire dage, i stedet for at tage tilbage til lejren om eftermiddagen, og så møde ind igen næste morgen, som ellers har været tidligere års kutyme.

Så det nye tætte samarbejde er fra første sekund blevet en succes, og forhåbentlig er dette starten på en ny god tradition; og starten på et endnu tættere samarbejde mellem de nordiske landes kontingenter.

Hoffmann (på billedet) er ude ved Rast 1. Det er første år han er med i Nijmegen; men synes det er en skøn oplevelse og glæder sig til at servicere både danskere, svenskere og nordmænd.

Del siden: