Det går allerede rigtigt fint med tilmeldingerne til årets Nijmegen march, og forberedelserne skrider også planmæssigt frem.
Senest har stabschef og marchleder Benny Stensdal og forbindelsesofficer Rasmus Eggersen været til første planlægningsmøde i Holland.
Herfra fortæller de blandt andet at:
Det hollandske forsvar og den hollandske marchorganisation, KNBLO, skal som så mange andre spare, hvilke medfører en række ændringer i periferien af årets march: Der bliver således - for første gang i 61 år - ikke åbningsarrangement på DeGoffert stadion; hvad, der kommer i stedet, er ikke besluttet endnu. Og der bliver ingen internetcafe og Lasy Lounge i år.
Og så til de glædelige budskaber: Medaljerne udleveres igen i år på Charlemagne, og KNBLO vil optimere processen, så ventetiden ikke bliver lige så lang som sidste år.