Velkommen til den 96. internationale 4-dages march i Nijmegen.

Marchen gennemføres i perioden 17. – 20. juli 2012.

Har du lysten og viljen til at udfordre dig selv – så er deltagelse i Nijmegen marchen en oplagt mulighed. Fire dages march af ca. 40 km længde pr. dag er udfordrende for de fleste. Der vil blive afholdt et antal orienteringsarrangementer forud for marchen, hvor de nærmere detaljer vil blive udleveret. Datoerne for disse arrangementer kan i finde andetsteds på vores hjemmeside.

Når Du har besluttet Dig for at deltage, så er det ikke for tidligt at starte træningen – så på med støvlerne, få lidt kilo på ryggen og så af sted.

Hva´ får Du så med hjem fra Nijmegen. Du får en kæmpeoplevelse, du møder kollegaer og kammerater, dit netværk styrkes, du bliver stolt over egen indsats – og endelig får du en meget flot medalje til evigt minde om den store indsats det er at gennemføre en sådan march.

”Det er lysten til at ville, der giver evnen til at kunne, og du kan”. Jeg ser frem til at møde jer i Nijmegen.

 

Mogens Bech
oberst
Chef for Dansk Nijmegen Kontingent  

Skrevet af Per Størup Lauridsen | Senest ændret 27/04-2011